23-07-2015

Det er desværre med blødende hjerte at jeg må finde et nyt hjem til Tigerdyr, da han ikke trives med at være lejlighedskat hos mig. Tigerdyr er en 10 måneders hankat, som endnu ikke er kastreret, hvorfor han gives væk til det rette hjem. Tigerdyr er en glad og energisk kat, som elsker at lege. Tigerdyr står altid i døren og hilser på en når man kommer hjem, og er generelt meget social anlagt, og charmerer sig gerne ind hos de fleste. Med ham følger alt hvad han skal bruge: kattetræ, kattetoilet, foder, grus, legetøj etc. Tigerdyr kan hentes aller snarest muligt i Charlottenlund, og kan kontaktes ved

Ida Hinding på telefon nr. 29923618.

19-03-2015

Musho er en kastreret hankat på snart 3 år, der søger nyt hjem. Han er en særdeles kælen kat, der nyder livet udendørs, ligeså meget som han elsker at ligge og dase på sofaen. Det er dog vigtigt, at han har mulighed for at kunne gå ud i løbet af dagen, hvorfor jeg gerne ser, at han afsættes til en familie på landet. Da jeg anskaffede mig Musho, boede jeg selv på landet, men grundet nyt studie, har jeg været nødt til at flytte i lejlighed i Købehavn (jeg bringer selvfølgelig Musho, hvis interesse for dette), hvor Musho og min anden kat naturligvis er flyttet med.

 

Desværre må jeg erkende, at Musho absolut ikke fungerer i en lejlighed i byen, hvor han ikke har mulighed for at kunne gå ud, da han bliver rastløs. Han sidder flere gange i løbet af dagen foran døren, og håber på at blive lukket ud, og det piner mit hjerte at spærre ham inde på den måde. Han trives normalt helt fint med andre katte, men jeg tror desværre, at han er på grund af understimulation, bliver uvenner med min anden kat. Derfor ser jeg helst, at han bliver afsat til en ny familie så hurtigt som muligt.

Musho er meget kælen, men kan også sagtens finde ud af at passe sig selv, dog nyder han at få lov til at komme op og putte i sengen. Han er helt renlig og meget nem at passe og så nyder han bare al opmærksomhed fra både børn og voksne. Jeg håber der er et kærligt hjem, som gerne vil overtage min fantastiske kat.

Nu har den søde kat fundet en ny familie så den kan komme ud på landet igen :-)  

 

26-05-2014

Kiwi er 1,5 år gammel hun er blanding mellem: Labrador, Rottweiler, Doberman og Rhodasian Ridgeback.
 
Hun er ikke opvokset med små børn eller katte. når hun leger med børn og det bliver for meget for hende, trækker hun sig tilbage.
Der er meget jagt i hende, og af sind er det Labrador og Rhodasian Ridgeback der skinner igennem.
 
Kiwi er en rigtig putte/nusse hund og elsker en varm dyne, men kan ligeså vel ligge i sin kurv og hygge sig.
Hun er meget opmærksom og elsker opmærksomheden fra mennesker.
 
 
Vi har dog haft lidt problemer med når hun skulle være alene hjemme, men vi fandt ud af det var fordi hun ikke fik den rette stimulering om morgenen (Vi laver søge lege med hende nu og det har hjulpet)
 
Kiwi kan være en smule usikker når hun møder andre hunde, derfor er hun ikke god til hundeskove. Der går jagt i hende når hvis hun "leger" med andre hunde.
 
Det helt klart optimale for hende er et sted med mulighed for at løbe rundt selv. Hun er ikke en "by" hund
 
Nu har denne søde hund også fundet nyt hjem

15-05-2014

Super dejligt 6 år gammel irsk setter tæve søger meget kærligt hjem. Hun er jagthund og har bestået apporteringsprøve og er meget kærlig og kælen. Meget lydig og vant til at løbe frit på stranden. Sælges pga særlige omstændigheder.

Hunden har fået nyt hjem nu!

29-04-2014
 
Vi står i den situation at vi har en skøn schæfterhund som har boet hos os i en lille lejlighed i snart 3 måneder. Desværre er det sådan, at udlejer har gjort os opmærksomme på, at vi ikke må have dyr, hvilket vi naturligvis godt ved. Det har kunne lade sig gøre, da Yuri som han hedder, har været utrolig god til at være alene hjemme. Den sidste tid er han desværre begyndt at gø en smule, hvilket har været til stor irritation for de nærmeste naboer. 
Vi har sideløbende forsøgt at finde et godt hjem til ham, på schæfterhunden.dk, på forskellige facebooksider mv og det var ved at lykkedes flere gange. Her i weekenden var der en god veninde og hendes familie som gerne ville overtage ham. Han er på sin vis faldet godt til, der er mange børn og han omgås dem, på en rigtig god måde. Der er blot et par katte som Yuri ikke kan med. Han stresser og har svært ved at falde til ro. Og han forsøger af få fat i dem.
 
Det vi tænker kunne være godt for Yuri er, at han kommer ud på en gård, hvor der er tid og energi til ham, hvor han kan løbe og lege. Han er 4½ men er stadig meget glad for at løbe rundt. Det må helst ikke være for mange katte han skal forholde sig til. Og hvis, anbefales det, at der arbejdes målrettet på at han accepterer den/dem. 
 
Allerede her d. 1. maj har Yuri fundet en ny familie at bo hos Smiler