15-04-2014

Denne smukke ny-steriliserede hun kat på ca. halvandet år søger nyt hjem hurtigst muligt. Hendes ejer er desværre alvorligt syg og deraf blevet opereret og har ikke mulighed for at tage sig af katten. Katten hedder Chili og er meget kælen. Den er øretatoo. Den er dog ikke helt renlig, men dette kan syldes ejers lange sygdomsperiode.

Hvis ikke denne kat finder nyt hjem hen over påsken, er der desværre kun aflivning som mulighed.

Denne kat har heldigvis allerede fået et nyt hjem - efter kun få timer på facebook!!! Super dejligt at den ikke skal aflives :-)

21-02-2014

Sofus er en Puggle (Mops/Beagle) som vi har haft siden hvalp. Han er født i November 2007. Hentede ham her i www.pugglewelt.de. Han er Chipmærket, sund og rask. Han har et stort ego, stærk personlighed og gør ting i hans eget tempo. Men er altid glad. Især glad for at køre i bil. Han er lidt "rund" nu pga. de forskellige "gode" mennesker der passer ham der er lidt for rundhåndede med godbidder og mad. Sofus har fundet en ny familie nu!

Sam er en blanding af en Labrador og en Ruhåret. Han er født i Maj 2008. Hentede ham i Sønderjylland. Han er chipmærket, sund og rask. Meget klog, lydig og aktiv. Han søger meget kærlighed og omsorg hos én. Lidt underdanig. Han er ikke så god til at køre i bil, men han er blevet bedre til det efterhånden. Sam har fået nyt hjem nu!

21-01-2014

Hej Mette.
 
Jeg har en hun født 1/1-2010, altså 4 år. Hun er en blanding af chihuahua/pekingeser.
Det hjem hun søger skal være et roligt hjem, gerne hos en lidt ældre enlig dame/ægtepar og hvor der ikke er alt for mange hunde i området. Hun har været blevet overfaldet af en anden hund og reagerer ved at gø, rejse børster og logre samtidig med halen, hvis man holder hende i kort snor og roligt lader dem hilse på hinanden, er der intet og så vil hun også gerne lege. Hun er en hygge/puttegøj, ligger i sofaen og sengen, smutter tit under dynen, liiige for at putte lidt ekstra.. Hun har ikke noget imod børn, men mænd der læner sig hen over hende, de virker truende og så knurre hun, markerer ved at hakke ud efter i haserne, igen, når de har hilst er der intet. På hjemmefronten er hun bare en mønsterhund, der knytter sig meget til sin ejer. Hun kan først komme til nyt hjem 1/3-2014.
 
Nu har også denne hund fået nyt hjem

 

14-01-2014

Natasha må desværre gå af med sin elskede hund, da hun ikke længere kan finde tiden til ham efter hun har fået sin datter. Han har sundhedsbog, vaccineret og chippet og meget loyal og han elsker at blive puttet og hygge og han kan med andre hunde og katte også. Choko skal se folk an, så han skal have mulighed for at lære dig at kende først, før du kan få ham med hjem. Krav fra Natashas side er, at man skal være over 25 år og at der ikke er børn under 7 år i husstanden. Gerne et ældre ægtepar. Hunden befinder sig i Næstved. Hunden er 2 år gammel

 

Jeg kan med glæde oplyse at denne lille hund har fundet et nyt hjem d. 15/1 2014 her til aften

 

08-12-2013

2 års kastereret D/S gårdhund. Utrolig dejlig og kærlig lille hund (7kg). Søger roligt hjem hvor der er massere af tid til leg, lange gåture og plads til bevægelse. Samarbejdsvillig og vil være fantastisk til agility, vil rigtig gerne lære. Man skal ikke råbe/ tale højt til ham, han vil så gerne gøre det rigtige, og hvis man forsigtigt viser ham vejen, gør han alt hvad han kan.
Er vant til at putte i sofaen og i sengen.
Passet med vacc og ormekur. 1900kr

Henvendelse til

Denne hund har heldigvis allerede fundet en ny familie 🙂